Webapp
Hele klubben i lommen
Startstedet lever på medlemmernes telefoner som en webapp. Flyvedag, booking, vejr, beskeder og resten af klubben er lige ved hånden, når du er på flyvepladsen.


Det vigtigste lige ved hånden
Det, medlemmerne bruger, lige ved hånden
Alt det vigtigste fra Startstedet er samlet i webappen, så medlemmet hurtigt kan se dagens overblik, booke fly, tjekke vejret og følge med i, hvad der sker i klubben.
- Se dagens overblik og næste vagt
- Book fly direkte fra telefonen
- Tjek vejret på pladsen med den seneste METAR
- Læs beskeder fra klubben og fra grupper
- Se kalender, klubnyt og opslagstavlen
- Se flyparkens aktuelle status
- Tag en vagt og se dine egne bookinger
Mobilførst
Bygget til telefonen, ikke bare gjort mindre
Startstedets webapp er lavet til at blive brugt i praksis, på pladsen, i briefingen og mellem starter. Nederst på skærmen ligger de fem ting, medlemmerne bruger mest, og siderne er skrevet i én spalte med knapper, der er til at ramme med en finger.

Booking
Vælg dag, se hvilke fly der er ledige, og book direkte.

Vejr
Seneste METAR fra nærmeste station med vind, sigt og skylag.

Opslagstavlen
Korte beskeder fra klubben, med det vigtigste øverst.
Kom i gang på et øjeblik
På hjemmeskærmen på under et minut
Webappen lægges på hjemmeskærmen fra browseren. Så ligger Startstedet ved siden af de andre apps og åbner i fuld skærm uden adresselinje.
- 1
Åbn Startstedet
Medlemmet åbner klubbens adresse i browseren på telefonen og logger ind.
- 2
Føj til hjemmeskærm
På Android foreslår Chrome selv at installere appen. På iPhone vælges Føj til hjemmeskærm i delemenuen i Safari.
- 3
Åbn som app
Startstedet ligger nu på hjemmeskærmen med eget ikon og åbner i fuld skærm.
Enkelt og nemt
En app uden appstore
Startstedet er en webapp, der åbnes i browseren og kan lægges på hjemmeskærmen. Medlemmerne skal ikke hente noget i App Store eller Google Play, og klubben skal ikke vedligeholde en app ved siden af.
- Ingen App Store eller Google Play
- Virker på iPhone, Android, tablet og computer
- Nye versioner kommer uden at hente en opdatering
- Samme login og samme data som på computeren
- Klubben vedligeholder ikke en app ved siden af
Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål
Skal medlemmerne hente noget i App Store eller Google Play?
Nej. Webappen åbnes i browseren på klubbens egen adresse og kan derefter lægges på hjemmeskærmen. Der er ingen appbutik, ingen konti og ingen godkendelse.
Virker det på både iPhone og Android?
Ja, og på tablet og computer. Selve installationen ser lidt forskellig ud: Chrome på Android tilbyder selv at installere appen, mens man på iPhone åbner delemenuen i Safari og vælger Føj til hjemmeskærm.
Hvordan installerer man den?
Åbn klubbens Startstedet på telefonen, læg den på hjemmeskærmen, og åbn den derefter fra ikonet. Så kører den i fuld skærm uden browserens adresselinje.
Får medlemmerne nye funktioner automatisk?
Ja. Webappen henter selv den nyeste udgave, når den åbnes, så ingen skal hente en opdatering fra en appbutik. Nogle gange kræver det, at appen lukkes og åbnes igen.
Er det den samme bruger og de samme data som på computeren?
Ja. Der er kun ét Startstedet. Booking, beskeder, kalender og alt andet er de samme oplysninger, uanset om medlemmet sidder ved computeren eller står ude ved flyene.
Kan medlemmerne få beskeder på telefonen?
Ja. Webappen kan sende notifikationer, og hvert medlem slår dem selv til under sin profil og vælger, hvad der skal give besked. På iPhone skal appen ligge på hjemmeskærmen, før notifikationer kan vises.
Kan Startstedet bruges uden internet?
Nej. Webappen henter sine oplysninger fra klubbens installation, så der skal være forbindelse. Billeder og skrifttyper gemmes lokalt, så appen loader hurtigere næste gang, men siderne kan ikke åbnes uden net.
Klar til at komme i gang?
Vis medlemmerne en rigtig app
Book en demo på 30 minutter, så viser jeg, hvordan Startstedet føles på telefonen, og hvordan det kan hjælpe netop jeres klub.

