Den frivillige, der endte som IT-afdeling
I mange klubber er der en person, alle ringer til, når noget driller på nettet. Ikke fordi vedkommende er ansat til det, men fordi han eller hun engang fik nulstillet et password, og så sad rollen fast. Den IT-ansvarlige i en svæveflyveklub er sjældent en professionel driftsingeniør. Det er et medlem med et almindeligt job, en familie og en weekend, der helst skal handle om at flyve.
Problemet med hjemmelavede løsninger og gratis værktøjer er, at driften altid ender hos den person. Hvornår blev der sidst taget backup? Kører serveren? Er der kommet en sikkerhedsopdatering, nogen skulle have installeret? Det er spørgsmål, ingen frivillig burde ligge søvnløs over. Alligevel gør de det.
Startstedet er bygget, så de spørgsmål ikke er jeres.
Ingen frivillig burde ligge søvnløs over, hvornår der sidst blev taget backup.
Klubben
Bruger systemet. Opretter medlemmer, booker fly og planlægger vagter.
Startstedet
Driver installationen: opdateringer, backup og fejlopfølgning.
Hostingleverandøren
Driver serveren, hvor klubbens installation og database ligger.
Dansk leverandør, drift i EU
Klubbens system ligger hos en dansk hostingleverandør. Serverne står fysisk hos Hetzner i Tyskland, altså inden for EU, og det er værd at sige lige ud, for det er forskellen mellem en dansk leverandør og en dansk server. Behandlingen sker inden for EU, og hvem der gør hvad, står i underdatabehandlerlisten, som følger med databehandleraftalen.
Det praktiske for klubben er, at I har ét sted at pege hen, når nogen spørger på generalforsamlingen: en aftale, en liste over hvem der behandler hvad, og et svar på hvor det foregår.
Backup, der kører af sig selv
Backup er den slags, alle er enige om er vigtigt, og som næsten aldrig bliver gjort, når det skal gøres i hånden. I Startstedet er det ikke en opgave, nogen i klubben skal huske.
Konkret sker det sådan: hver gang klubbens installation opdateres, tages der først en kopi af hele databasen. Kopien pakkes og lægges på klubbens egen server, og de fem seneste gemmes. Går en opdatering skævt, kan den rulles tilbage til den forrige udgave sammen med kopien af databasen. Derudover tager hostingleverandøren sine egne sikkerhedskopier af serveren.
Fordi hver klub har sin egen installation med sin egen database, er en backup ren og enkel. Der er ikke tyve klubbers data blandet sammen, der skal skilles ad. Der er jeres klub, og der er en kopi af netop jeres klub. Skulle uheldet ske, kan jeres data bringes tilbage uden at røre nogen anden.
Klubbens database
Medlemmer, bookinger, vagter, dokumenter og resten.
Kopi før hver opdatering
Hele databasen dumpes og pakkes, inden noget ændres.
De fem seneste gemmes
Ældre kopier ryddes automatisk væk igen.
Kan rulles tilbage
En opdatering kan fortrydes sammen med databasen.
Opdateringer, I ikke skal tænke på
Software skal holdes ved lige. Der kommer rettelser, sikkerhedsopdateringer og forbedringer, og et system, der ikke bliver opdateret, bliver langsomt til en risiko. I mange klubber er det præcis her, det går galt, fordi der ikke er nogen, hvis job det er at holde øje.
Hos mig er det mit job. Opdateringer rulles ud til hver klubs installation, når de er klar, uden at bestyrelsen skal gøre noget. En opdatering sætter systemet i vedligeholdelse i et par minutter, henter den nye udgave, kører databaseændringerne og bygger siden igen. Fordi klubberne har hver deres installation, kan en opdatering prøves af og rulles ud i et roligt tempo, og en enkelt klub kan bringes tilbage til forrige version, hvis noget mod forventning skulle drille, uden at det rører andre klubber.
Vi flyttede vedligeholdet fra jer over til os. Den IT-ansvarlige skal ikke installere noget, planlægge noget eller holde øje med noget. Systemet er bare opdateret.
Systemet bliver overvåget, også når klubben ikke kigger
Det sidste stykke er overvågning. Hver klubs installation sender automatisk en rapport, hver gang der opstår en fejl i systemet, mærket med hvilken klub det drejer sig om. Jeg ser dem, uden at nogen skal skrive eller ringe, og en fejl bliver ofte rettet, før den når at genere nogen. Det er ikke det samme som at have nogen siddende og kigge på en skærm hele døgnet, men det betyder, at en fejl sjældent behøver blive opdaget af et medlem på en flyvedag.
100 procent oppetid findes ikke
Ethvert system på nettet kan gå ned. Serveren kan fejle, en opdatering kan drille, og internettet kan svigte mellem klubhuset og datacentret. Jeg lover derfor ikke en procentsats, for jeg måler den ikke, og et tal, der ikke måles, er ikke værd at trykke.
Det, der kan siges, er hvad der gøres ved det: hver klub kører for sig selv, så en fejl ét sted ikke tager de andre med. Der ligger en kopi af databasen fra før hver opdatering. En opdatering kan rulles tilbage. Og fejl bliver rapporteret automatisk i stedet for at vente på en henvendelse.
Målet er enkelt. Klubben skal mærke, at systemet bare virker, og ikke mærke alt det arbejde, der gør, at det virker. Oppetid, backup og opdateringer er ikke noget, bestyrelsen skal på dagsordenen. Det er noget, der kører.
Det bedste system er det, klubben aldrig behøver tænke på
Den IT-ansvarlige, der læser med her, kender følelsen af at være den, alle regner med. Hele pointen med Startstedet er at tage den følelse af skuldrene. Hosting, backup, opdateringer og fejlopfølgning er ikke ekstratjenester, I skal købe til. Det er selve fundamentet, klubbens system står på.
Vil I mærke, hvordan det føles, når driften ikke er jeres bekymring, kan I book en demo og se systemet i jeres egen klubs opsætning. Skal I bare bruge et klart svar på, hvad tryghed koster, ligger det på prissiden.
Skrevet afMichael Sønderup NielsenSvæveflypilot · udvikler af StartstedetMichael flyver selv svævefly og har bygget systemer i 25 år. Startstedet er skrevet ud fra klubhverdagen, ikke ud fra et kravdokument.


